Miniature opklæbet på pap. ”Karim Khan Zand med den osmanniske ambassadør Vehbi Effendi”. Tilskrevet Abu’l Hasan Mustawfi
Zand dynastiets grundlægger Karim Khan (1751-79) er skildret som en kraftfuld fyrste, mens den osmanniske gesandt, der besøgte Shiraz i 1775, fremtræder passende underdanig. Den skæggede magthaver, som aldrig antog kongetitlen, sidder med en blomsterbuket og sin vinkop iført en pelsbræmmet kåbe af persisk brokade og med den typiske hat, som både brugtes under afshariderne og zand-dynastiet.
Maleriet er senere med rette tilskrevet Abu’l-Hasan Mustawfi, en kunstner, der også havde tjent mange år som provinsguvernør og var en anerkendt historiker. Dateringen 1163 H (1749-50) er derimod forkert. Abu’l-Hasans første kendte maleri er faktisk fra 1775, samtidig med at gesandtbesøget fandt sted.