Miniature fra et eksemplar af Jamis Yusuf wa Zulaykha. ”Yusuf drages op af brønden”
Efter at safavidedynastiets grundlægger shah Ismail i 1510 havde dræbt Muhammad Shaybani Khan i Herat, slog hans efterfølgere sig ned nord for Amu Darya-floden. Her vedblev shaybaniderne at være sunni-muslimske modstandere af det shiitiske Iran. I deres hovedstad Bukhara udvikledes en lokal malestil, der i begyndelsen var påvirket af kunsten fra timuridernes Herat.
Nur al-Din Abd al-Rahman Jami (1414-92) var Irans tredje store klassiske forfatter ved siden af Firdawsi og Nizami. Han arbejdede ligesom den berømte maler Bihzad ved den sidste timuride-sultan Husayn Bayqaras hof i Herat. Jamis berømteste værk er antologien Haft awrang (De syv Troner), og i denne er digtet ”Yusuf og Zulaykha” det femte i rækken.
Der er tale om en gendigtning af den gammeltestamentlige historie om Joseph, der af sine brødre sænkes i en brønd, hvorfra han bliver reddet af nogle købmænd, der sælger ham som slave i Egypten. Joseph eller Yusuf omtales også i Koranen, hvor et helt kapitel er opkaldt efter ham, og hvor han opfattes som en hellig mand.