Fad af frittegods, med dekoration skåret gennem en blå begitning under en klar glasur

Dette usædvanligt store fad afspejler til syvende og sidst den samme kinesiske indflydelse, som præger langt størstedelen af den persiske blå-hvide keramik efter ca. 1400. Men der er klare forskelle. Den nervøse pæon, hvis blade næsten ligner kinesiske skyornamenter, er af fjernøstlig oprindelse, men fanens gaffelblads-ornamentik er til gengæld rendyrket islamisk.

Også teknikken er nærmest den modsatte af normalen, hvor et hvidt fad bemales med blåt. Her er fadet dækket af en intens blå begitning, hvorpå dekorationen er skåret igennem denne, så det hvide gods kommer til syne.