Et eksemplar af Firdawsis Shahnama. Den viste miniature (fol. 44r) ”Rustam dræber dragen”. Signeret af Muin Musawwir
Denne udgave af Shahnama var oprindeligt i to bind og har i tidens løb fået fjernet en del af sine illustrationer, således at der i dag er 27 miniaturer tilbage, der alle er signeret: ”udført af den ydmyge Muin Musawwir”.
Muin Musawwir er måske den mest kendte af Riza-i Abbasis elever, og han var aktiv mellem 1630 og 1700. Denne kopi af Shahnama fremstilledes for Nawwab Abu’l-Mahdi Hasani i Yazd, der formodentlig var den safavidiske guvernør i samme by. Kalligrafen var Muhammad Salih ibn Ghiyath al-Din Muhammad al-Kirmani, og det tog ham tre år at afskrive teksten. Endelig fremgår det af kolofonen, at illuminatoren var en vis Mulla Mumin al-Shirazi.
Scenen er en af Rustams 7 prøver, hvor helten og hans trofaste hest Rakhsh i fællesskab overvinder en frygtelig drage. Den akvarelagtige, halvtransparente himmel og landskabets nærmest psykedeliske farver er typiske for Muin Musawwir, og det samme er figurernes monumentale skala og heltens ansigt og flotte overskæg.