Tre miniaturer fra Bijans Tarikh-i Jahangusha-yi Khaqan Sahibqiran (En beretning om shah Ismail 1.)
Disse tre malerier er udført af Muin Musawwir, Riza-i Abbasis mest kendte elev, og man ved, at han i løbet af sin lange karriere bl.a. illustrerede mindst seks udgaver af Shahnama, hvoraf en er her i museet, samt to eller tre udgaver af Bijans posthume, historiske tekst om safavide-dynastiets grundlægger shah Ismail. Kun et af malerierne er signeret af Muin, og det er muligt, at han har haft hjælp til arbejdet af elever.
Det første og måske mest charmerende maleri viser det øjeblik, hvor Ismail i år 1500 dræber en kæmpemæssig bjørn. Den dødsensfarlige situation mister lidt af sin alvor ved, at den udspilles i et næsten rokoko-agtigt, lyserødt landskab.
Den næste scene viser shah Ismail, som ved en audiens modtager sine tro tilhængere qizilbash (rødhoveder), efter at de i 1500 har nedkæmpet hans modstander Shirvanshah Farrukhsiyar.
Den sidste miniature illustrerer det betydningsfulde slag ved Chaldiran i august 1514. Her vandt de osmanniske tyrkere under Selim 1. en afgørende sejr over shah Ismail og det unge safavidiske Iran. Det var et seriøst knæk for Ismail, der havde en næsten gudeagtig status hos sine shiitiske tilhængere. Slaget blev i nogen grad vundet for sultan Selim, der ses i øverste venstre hjørne, på grund at tyrkernes overlegne artilleri. Muin Musawwir lader os da heller ikke være i tvivl om, at det er shah Ismail, der er den modigste kriger.
Det første og måske mest charmerende maleri viser det øjeblik, hvor Ismail i år 1500 dræber en kæmpemæssig bjørn. Den dødsensfarlige situation mister lidt af sin alvor ved, at den udspilles i et næsten rokoko-agtigt, lyserødt landskab.
Den næste scene viser shah Ismail, som ved en audiens modtager sine tro tilhængere qizilbash (rødhoveder), efter at de i 1500 har nedkæmpet hans modstander Shirvanshah Farrukhsiyar.
Den sidste miniature illustrerer det betydningsfulde slag ved Chaldiran i august 1514. Her vandt de osmanniske tyrkere under Selim 1. en afgørende sejr over shah Ismail og det unge safavidiske Iran. Det var et seriøst knæk for Ismail, der havde en næsten gudeagtig status hos sine shiitiske tilhængere. Slaget blev i nogen grad vundet for sultan Selim, der ses i øverste venstre hjørne, på grund at tyrkernes overlegne artilleri. Muin Musawwir lader os da heller ikke være i tvivl om, at det er shah Ismail, der er den modigste kriger.