Knyttet tæppe af uld på bomuldsgrund. Såkaldt Isfahan-tæppe
I 1598 flyttede shah Abbas Irans hovedstad til Isfahan. Dér og andre steder i Iran etableredes værksteder med fyrstelig protektion, for at der kunne væves tæpper af høj kvalitet og efter design fra hoffets atelierer.
Arabesker, skybånd, store kødfulde fantasiblomster og blade afspejlede dem, man fandt i maleriet, vævede silker og de store fliseudsmykninger. Disse tæpper, der brugtes i elitens paladser og eksporteredes til Indien og ikke mindst Europa i store mængder, adskiller sig markant fra nomade-tæpperne. De sidstes mønstre havde ofte rod i ældgamle og for længst glemte motiver og symbolik, der stammede fra de centralasiatiske steppenomader.
Arabesker, skybånd, store kødfulde fantasiblomster og blade afspejlede dem, man fandt i maleriet, vævede silker og de store fliseudsmykninger. Disse tæpper, der brugtes i elitens paladser og eksporteredes til Indien og ikke mindst Europa i store mængder, adskiller sig markant fra nomade-tæpperne. De sidstes mønstre havde ofte rod i ældgamle og for længst glemte motiver og symbolik, der stammede fra de centralasiatiske steppenomader.