Fragment af knyttet tæppe af uld og silke, såkaldt dyre-tæppe
Under safaviderne skabtes tæpper med figurative motiver med en enestående detaljerigdom pga. tætheden af knuderne. Dyrekampen er et ældgammelt motiv fælles for mange kulturer. Det optræder også i ældre islamisk kunst, hvor det bl.a. kunne udlægges som et billede på den stærkes ret til at dominere over den svage.
På dette tæppefragment sætter en gepard tænderne i en plettet gazelle i venstre hjørne forneden. Centralt ses derimod en qilin, et hjorteagtigt dyr med en busket hale og drageagtigt hoved. Dette fabeldyr kom oprindeligt fra Kina, og det er – ligesom rammen omkring det samt skyornamenterne foroven – udtryk for de mange fjernøstlige elementer, der under timuriderne og safaviderne kom til at indgå i nye dekorative sammenhænge.