Blad fra en Silsilename
Silsilename (fra arabisk silsila, kæde) er en genealogi over de osmanniske sultaner, som også kan indeholde stamtræer over tidligere islamiske og førislamiske dynastier samt de bibelske profeter. Værktypen var populær og blev fremstillet i flere opdaterede udgaver mellem det 16. og 19. århundrede.
Det øverste portræt på bladets forside forestiller Djengis Khan (d. 1227). Herefter følger navnene på hans sønner og nederst et portræt af hans sønnesøn Hülegü Khan (d. 1265). I højre side ses rækken af abbasidiske kaliffer sluttende med et portræt af al-Mustasim, som blev dræbt under Hülegüs erobring af Baghdad i 1258.
På bagsiden præsenteres Hülegüs efterkommere, il-khaniderne, som regerede Irak og Iran indtil ca. 1350. De portrætterede er Abaqa Khan (d. 1280), Arghun Khan (d. 1291) og Baydu Khan (d. 1295).
Djengis Khan og hans efterkommere er afbildet siddende på klassisk mongolsk herskermaner med krydsede ben lænet op imod store puder. I bæltet på både Djengis og Hülegü ses desuden et hvidt tørklæde (mandil) – et ofte anvendt magtsymbol på mongolske og tyrkiske fyrsteportrætter (30/1995).
Osmannernes egne forfædre er præsenteret i et beskedent, billedløst stamtræ yderst til venstre. Senere i manuskriptet overtager osmannerne dog hovedrollen. De sidste tre blade, som i dag ejes af Linden-Museum i Stuttgart, indeholder udelukkende portrætter af de osmanniske sultaner sluttende med et rytterportræt af Sultan Ahmad 1 (r. 1603-17).1 Således præsenteres osmannerne som de naturlige arvtagere til il-khaniderne og andre af fortidens store dynastier, alt imens deres regionale konkurrenter såsom safaviderne i Iran forbigås i tavshed.
Manuskriptet, som bladet stammer fra, er sandsynligvis fremstillet i Baghdad, hvorfra der er bevaret mindst fem andre udgaver af Silsilename fra omkring år 1600.2
Portrættet af sultan Mustafa 3. (36/1977) stammer fra en senere Silsilename fremstillet i 2. halvdel af det 18. århundrede.
Det øverste portræt på bladets forside forestiller Djengis Khan (d. 1227). Herefter følger navnene på hans sønner og nederst et portræt af hans sønnesøn Hülegü Khan (d. 1265). I højre side ses rækken af abbasidiske kaliffer sluttende med et portræt af al-Mustasim, som blev dræbt under Hülegüs erobring af Baghdad i 1258.
På bagsiden præsenteres Hülegüs efterkommere, il-khaniderne, som regerede Irak og Iran indtil ca. 1350. De portrætterede er Abaqa Khan (d. 1280), Arghun Khan (d. 1291) og Baydu Khan (d. 1295).
Djengis Khan og hans efterkommere er afbildet siddende på klassisk mongolsk herskermaner med krydsede ben lænet op imod store puder. I bæltet på både Djengis og Hülegü ses desuden et hvidt tørklæde (mandil) – et ofte anvendt magtsymbol på mongolske og tyrkiske fyrsteportrætter (30/1995).
Osmannernes egne forfædre er præsenteret i et beskedent, billedløst stamtræ yderst til venstre. Senere i manuskriptet overtager osmannerne dog hovedrollen. De sidste tre blade, som i dag ejes af Linden-Museum i Stuttgart, indeholder udelukkende portrætter af de osmanniske sultaner sluttende med et rytterportræt af Sultan Ahmad 1 (r. 1603-17).1 Således præsenteres osmannerne som de naturlige arvtagere til il-khaniderne og andre af fortidens store dynastier, alt imens deres regionale konkurrenter såsom safaviderne i Iran forbigås i tavshed.
Manuskriptet, som bladet stammer fra, er sandsynligvis fremstillet i Baghdad, hvorfra der er bevaret mindst fem andre udgaver af Silsilename fra omkring år 1600.2
Portrættet af sultan Mustafa 3. (36/1977) stammer fra en senere Silsilename fremstillet i 2. halvdel af det 18. århundrede.