Fad af frittegods bemalet med blåt, grønt og sort samt en rød begitning under en klar glasur
Tilrejsende vesterlændinge kunne i det 16. århundrede berette om osmannernes store interesse for skønne og velduftende blomster. De blev båret enkeltvist i turbanens folder, arrangeret i – efter vesterlandsk standard – mindre buketter og dyrket i haver.
På Iznik-keramik fra anden halvdel af det 16. århundrede gentages gang på gang de samme repræsentanter for den lokale flora, som åbenbart værdsattes højest: nelliker, tulipaner, roser og hyacinter. Blomsterne bærer præg af at være malet efter virkelige eksemplarer. Tit er de arrangeret i buketter og de lange, svajende stængler knækker over, så kompositionerne på de runde fade afbalanceres perfekt.
På Iznik-keramik fra anden halvdel af det 16. århundrede gentages gang på gang de samme repræsentanter for den lokale flora, som åbenbart værdsattes højest: nelliker, tulipaner, roser og hyacinter. Blomsterne bærer præg af at være malet efter virkelige eksemplarer. Tit er de arrangeret i buketter og de lange, svajende stængler knækker over, så kompositionerne på de runde fade afbalanceres perfekt.