Miniature. ”En fyrste jager leoparder”
De fyrstelige jagter involverede ofte et mægtigt følge af mennesker og tæmmede dyr, der hver havde deres særlige funktioner.
På denne miniature ses en elefant, der primært anvendtes til tigerjagt, mens andre tjenere holder falke og hunde. Sammen med cheetaen i vognen med bind for øjnene brugtes disse til jagt af fugle, hjorte og mindre gnavere – den type dyr, der skjuler sig på højre side af vandløbet.
I midten ses fyrsten selv med en vældig muskedonner i færd med et nedlægge et par leoparder. Over hans hoved har en abe søgt tilflugt i trækronen.
I de illustrerede biografier over mogul-herskere såsom Baburnama og Akbarnama optræder der hyppigt jagtscener. Det er dog uafklaret, hvilket litterært værk dette maleri stammer fra.