Miniature opklæbet på pap. ”En europæer i et landskab”
Den ærværdige, gråskæggede mand på dette maleri er i vid udstrækning kopieret fra et europæisk kunstværk - med stor sandsynlighed et grafisk blad. Disse kom fra 1570’erne i stort antal til Indien med portugisiske, katolske missionærer og kort efter med handlende fra både Portugal, Holland og England. I Indien blev de med deres naturaliske detaljer og anderledes emner både betragtet som kunstnerisk nyskabende og eksotiske, og de fik en ret stor betydning for mogul-maleriets udvikling i slutningen af det 16. og første halvdel af det 17. århundrede.
Manden med pelskåbe og en karakteristisk sort hat er snarere inspireret af et protestantisk, nordeuropæisk forbillede end et katolsk, sydeuropæisk og det er foreslået, at han er kopieret efter et stik, der forestiller den schweiziske reformator Heinrich Bullinger (1504-75).
Den indiske kunstner har sikkert haft et brystbillede som forlæg og har omskabt den oprindelige, pelsbræmmede kåbe til en slags pelsfrakke samt forsynet europæeren med et lyseblåt sjal, en lyserød kjortel og grønne sandaler, ligesom hans bog har fået et karakteristisk islamisk bind. Landsbyen i det fjerne har både europæiske og lokale træk.
På pappets bagside ses mange indiske påskrifter og seglaftryk, hvoraf det ældste er fra stormogulen Akbars 40. regeringsår svarende til 1596. De fleste er fra det 17. århundrede. Maleriet blev givet kvalitetsgraden ”avval” – første klasse.1
Manden med pelskåbe og en karakteristisk sort hat er snarere inspireret af et protestantisk, nordeuropæisk forbillede end et katolsk, sydeuropæisk og det er foreslået, at han er kopieret efter et stik, der forestiller den schweiziske reformator Heinrich Bullinger (1504-75).
Den indiske kunstner har sikkert haft et brystbillede som forlæg og har omskabt den oprindelige, pelsbræmmede kåbe til en slags pelsfrakke samt forsynet europæeren med et lyseblåt sjal, en lyserød kjortel og grønne sandaler, ligesom hans bog har fået et karakteristisk islamisk bind. Landsbyen i det fjerne har både europæiske og lokale træk.
På pappets bagside ses mange indiske påskrifter og seglaftryk, hvoraf det ældste er fra stormogulen Akbars 40. regeringsår svarende til 1596. De fleste er fra det 17. århundrede. Maleriet blev givet kvalitetsgraden ”avval” – første klasse.1