Sabel (tulwar) af stål, jern, kobber og guld
Denne sabels klinge er fremstillet af vatret digel- eller wootzstål og indlagt med inskriptioner i guld, der oplyser, at dens bestiller er Safdar Jang Bahadur og, at den er fremstillet af Muhammad Baqir Mashhadi i 1163. Der er for øjeblikket publiceret 9 sabler med næsten enslydende inskriptioner, hvoraf 6 er udstyret med shamshir-hæfter og 3 med tulwar-hæfter.1 De er smedet, mens den persiskfødte Safdar Jang var Nawwab af Awadh og visir for mogulkejseren Ahmad Shah (1748-1753), men om den ligeledes persiskfødte Muhammad Baqir fremstillede dem i Delhi eller i en af byerne i Awadh vides ikke. Indiske våbensmede signerede normalt ikke deres klinger, hvorimod det var mere almindeligt i både den iranske og osmanniske verden. Om sablerne har været beregnet til Safdar Jangs garde eller var beregnet til at bruge som gaver, vides heller ikke.
Det karakteristiske, indiske tulwar-hæfte domineres af en stor skiveformet knap, som her er forsynet med en knop, hvortil en øsken med en håndledsstrop oprindeligt har været fæstet. Det tykmavede greb danner sammen med den korte parerstang og skedefjederen en korsform. Hele hæftet, der er fremstillet af jern, er indlagt med blomster, stilke og blade samt afgrænsende linjer af forgyldt kobber, der står frem i relativt højt relief. Nogle tulwar’er er også forsynet med beskyttende håndbøjler. Stilistisk virker hæftet ældre end klingen. At udskifte dele af sabler og dolke over tid eller at genanvende gamle var en almindelig praksis.
Det karakteristiske, indiske tulwar-hæfte domineres af en stor skiveformet knap, som her er forsynet med en knop, hvortil en øsken med en håndledsstrop oprindeligt har været fæstet. Det tykmavede greb danner sammen med den korte parerstang og skedefjederen en korsform. Hele hæftet, der er fremstillet af jern, er indlagt med blomster, stilke og blade samt afgrænsende linjer af forgyldt kobber, der står frem i relativt højt relief. Nogle tulwar’er er også forsynet med beskyttende håndbøjler. Stilistisk virker hæftet ældre end klingen. At udskifte dele af sabler og dolke over tid eller at genanvende gamle var en almindelig praksis.