Dolk (kris) af guldindlagt stål med greb af flodhestetand og diamantindlagt guld samt med skede af træ og suasa-metal
Dette skulpturelle våben kaldes en kris (eller keris), og var det foretrukne sidevåben for mænd i bl.a. Malaysia, Indonesien og Filippinerne op til moderne tid.1
Dolkegrebet er formet som en stiliseret menneske- eller dyrefigur med et spidst, fugleagtigt hoved. Figuren kaldes Java Demam (den feberramte javaneser) men associeres også med fuglevæsnet Garuda fra den hinduistiske mytologi.2 Selve grebsformen er meget udbredt, men de minutiøse reliefudskæringer med krøller og blomster samt den diamantindlagte guldbøsning, der skiller greb og klinge, er karakteristiske for Sumatra.3
Den flammeformede klinge er smedet sammen af flere stålstænger, som er foldet igen og igen, hvorfor overfladen changerer i mørkere og lysere toner. Klingen er desuden dekoreret med indlagt guld, og da udsmykningen på en kris ifølge traditionen skulle afspejle bærerens sociale position, må den have tilhørt et medlem af eliten.4
Foruden at være en statusmarkør tillagdes kris’en også talismaniske kræfter, og de guldindlagte symboler og inskriptioner, som pryder begge klingens sider, har nok til formål at styrke sådanne egenskaber. De arabiske inskriptioner består hovedsagligt af korancitater. Indledningsvis er Koranens sura 112 citeret i sin fulde længde. Denne sura, som beskriver Guds evige og udelelige natur, blev tillagt stærke, beskyttende kræfter overalt i den islamiske verden. Tekstens bogstaver er desuden skrevet separat og uden de sammenføjninger, der er normale i arabisk skrift, hvilket skulle forøge inskriptionens talismaniske virkning.5
Skeden (18b/2022) har et karakteristisk skulpturelt mundstykke af træ, mens selve foderalet er af suasa – en legering af guld og kobber, som har et svagt rosa skær.
Dolkegrebet er formet som en stiliseret menneske- eller dyrefigur med et spidst, fugleagtigt hoved. Figuren kaldes Java Demam (den feberramte javaneser) men associeres også med fuglevæsnet Garuda fra den hinduistiske mytologi.2 Selve grebsformen er meget udbredt, men de minutiøse reliefudskæringer med krøller og blomster samt den diamantindlagte guldbøsning, der skiller greb og klinge, er karakteristiske for Sumatra.3
Den flammeformede klinge er smedet sammen af flere stålstænger, som er foldet igen og igen, hvorfor overfladen changerer i mørkere og lysere toner. Klingen er desuden dekoreret med indlagt guld, og da udsmykningen på en kris ifølge traditionen skulle afspejle bærerens sociale position, må den have tilhørt et medlem af eliten.4
Foruden at være en statusmarkør tillagdes kris’en også talismaniske kræfter, og de guldindlagte symboler og inskriptioner, som pryder begge klingens sider, har nok til formål at styrke sådanne egenskaber. De arabiske inskriptioner består hovedsagligt af korancitater. Indledningsvis er Koranens sura 112 citeret i sin fulde længde. Denne sura, som beskriver Guds evige og udelelige natur, blev tillagt stærke, beskyttende kræfter overalt i den islamiske verden. Tekstens bogstaver er desuden skrevet separat og uden de sammenføjninger, der er normale i arabisk skrift, hvilket skulle forøge inskriptionens talismaniske virkning.5
Skeden (18b/2022) har et karakteristisk skulpturelt mundstykke af træ, mens selve foderalet er af suasa – en legering af guld og kobber, som har et svagt rosa skær.