Hjelm af graveret, punslet og sølvoverlagt stål med rester af forgyldning
Denne hjelm kaldes en ”turbanhjelm”, enten fordi den blev båret over en stødabsorberende turban, eller fordi dens kuppelform minder om en turban. I det sene 15. århundrede var hjelmtypen især udbredt hos de turkmenske stammer i Iran og Anatolien, og turbanhjelme ses bl.a. på flere miniaturer fra den turkmenske, såkaldte Big Head Shahnama fra 1494 (42/2006, 44/2006).
Langs hjelmranden har der oprindeligt siddet et ringbrynjeslør, og de fire frontale huller har holdt en næsebeskytter. Den tragtformede afslutning, som er monteret øverst på hjelmen, er beregnet til fjer eller et flag. Hjelmspidsen og kuplen er udsmykket med bladværk og slyngede arabesker. Over og under kuplen ses to brede bånd med arabiske indskrifter udført i floral østlig kufi. Skinnerne omkring hjelmranden er desuden tæt beskrevet med pseudokalligrafi. Dekorationerne er skabt med gravering og koftgari-teknik, hvor et tyndt lag sølv gnides eller hamres fast på den skraverede overflade. Enkelte steder nederst på hjelmen ses desuden rester af forgyldning.
Inskriptionerne på hjelmen lovpriser en unavngiven hersker med en række glorværdige titler, som også kendes fra andre hjelme fremstillet i Anatolien i 2. halvdel af det 15. århundrede.1 Arabeskdekorationerne er typiske for periodens turkmenske metalarbejder, og nært beslægtede motiver pryder f.eks. randen på en olielampe bestilt af aq qoyunlu-turkmenernes leder, Uzun Hasan, omkring 1470 (45/1999).
Over øjenudskæringen til venstre er indgraveret et lille, cirkulært mærke (tamgha), som viser, at hjelmen har været indlemmet i det osmanniske Hagia Irene-arsenal i Istanbul, sandsynligvis som krigsbytte.
Langs hjelmranden har der oprindeligt siddet et ringbrynjeslør, og de fire frontale huller har holdt en næsebeskytter. Den tragtformede afslutning, som er monteret øverst på hjelmen, er beregnet til fjer eller et flag. Hjelmspidsen og kuplen er udsmykket med bladværk og slyngede arabesker. Over og under kuplen ses to brede bånd med arabiske indskrifter udført i floral østlig kufi. Skinnerne omkring hjelmranden er desuden tæt beskrevet med pseudokalligrafi. Dekorationerne er skabt med gravering og koftgari-teknik, hvor et tyndt lag sølv gnides eller hamres fast på den skraverede overflade. Enkelte steder nederst på hjelmen ses desuden rester af forgyldning.
Inskriptionerne på hjelmen lovpriser en unavngiven hersker med en række glorværdige titler, som også kendes fra andre hjelme fremstillet i Anatolien i 2. halvdel af det 15. århundrede.1 Arabeskdekorationerne er typiske for periodens turkmenske metalarbejder, og nært beslægtede motiver pryder f.eks. randen på en olielampe bestilt af aq qoyunlu-turkmenernes leder, Uzun Hasan, omkring 1470 (45/1999).
Over øjenudskæringen til venstre er indgraveret et lille, cirkulært mærke (tamgha), som viser, at hjelmen har været indlemmet i det osmanniske Hagia Irene-arsenal i Istanbul, sandsynligvis som krigsbytte.