Kande af støbt og graveret messing
Kandens form går tilbage til kinesiske porcelæns-kander og flasker. I Iran udførte man dem i messing, både som kander og som flasker uden tud, idet denne monteredes i anden omgang, efter at flasken var støbt. Kander af denne art har været anvendt til vand til tvætning og var oprindeligt ofte kombineret med en messingkumme til at opfange vandet.
Denne kande bærer i båndet, hvor tuden er monteret på korpus, en arabisk indskrift, der angiver navnet på den oprindelige ejer: ”dommeren Mirza Muhamad”.
En armensk indskrift over foden fortæller, at kanden i 1801 blev skænket et hospital af kirketjeneren Ter Yohannes. Kristne armenere deporteredes til Isfahan i begyndelsen af det 17. århundrede, hvor en armensk bydel stadig eksisterer.
Denne kande bærer i båndet, hvor tuden er monteret på korpus, en arabisk indskrift, der angiver navnet på den oprindelige ejer: ”dommeren Mirza Muhamad”.
En armensk indskrift over foden fortæller, at kanden i 1801 blev skænket et hospital af kirketjeneren Ter Yohannes. Kristne armenere deporteredes til Isfahan i begyndelsen af det 17. århundrede, hvor en armensk bydel stadig eksisterer.