Spand af bronze graveret og indlagt med kobber
Spanden er dekoreret med indlagte bånd og felter med arabisk tekst i kursiv og kufi-skrift, der udtrykker forskellige former for gode ønsker for dens ejer.
I den centrale, brede bort er de tolv stjernetegn graveret, omgivet af et kompliceret fletværk af kobber-indlagte bånd.
Spanden tilhører en karakteristisk type, både hvad formen og den indlagte dekoration angår. Det prægtigste eksemplar af denne type, der tillige er indlagt med sølv, og som har mange niveauer af skrift og figurative fremstillinger, er den såkaldte Brobrinsky spand i Eremitagemuseet. Den er udført i Herat og dateret 1163.