Syv fliser af frittegods bemalet med blåt og turkis under en klar glasur
Flisernes blå planteornamentik på den hvide baggrund er påvirket af kinesisk, blåmalet porcelæn, der importeredes i store mængder til Mellemøsten i det 15. århundrede. I modsætning til de kinesiske forbilleder er udførelsen dog friere, planterne er nogle gange lokale og det blå pigment har en tendens til at flyde ud i den klare glasur.
Sådanne sekskantede fliser, hver omgivet af en indramning, er typiske for det 15. århundredes Syrien og Egypten, hvor mange endnu befinder sig på de bygninger, til hvilke de blev skabt. Afhængigt af motivets orientering kunne sådanne sekskantede fliser også placeres med en lige side nedad og kombineres med trekantede, turkise fliser.