Kurv med beholdere af træ, glas, elfenben og lak
Apotekerens faglige viden og virke blev allerede i den tidlige islamiske verden betragtet som et selvstændigt fag. Farmakologi og medicin var ganske vist forbundet, men de blev ikke blandet sammen, og en tabib (en læge) var anderledes uddannet end en saydali (en apoteker). I større byer blev apotekervirksomhed kontrolleret af offentlige instanser, og der krævedes særlige prøver for at praktisere faget.
Denne kurv med sine 19 beholdere, ti af træ, syv af glas, en af elfenben og en af lak, er formodentligt en art husapotek. Små mængder pulver og knuste tørrede blade kan stadig spores i visse af beholderne, men det har ikke været muligt at identificere indholdet nærmere.