Fad af frittegods bemalet med blåt, sort og brunrødt under en klar glasur
Udgravninger i Raqqa har ført til, at denne by i dag betragtes som det vigtigste keramiske produktionssted i det 13. århundredes Syrien.
Dette fad er karakteristisk for produktionen herfra, hvor man magtede at fremstille selv meget store keramiske genstande. Formen er den typiske for Raqqa. Fadet er perfekt rundet med en flad, horisontal fane (kant), og det hviler på en lille ringfod. Indvendig er det udsmykket med en imponerende arabeske-dekoration. Den fylder skålen ud ved på en gang at rumme gentagelser og variationer over de forskelligartede, snoede planteornamenter.
Den virtuositet og kunstneriske frihed, der kendetegner kompositionen, genfindes også på andre fade fra Raqqa.