Fad af frittegods bemalet med hvid og grå begitning samt blåt og sort under en klar glasur. Sultanabad-type
Dette fad tilhører en relativ tykvægget gruppe keramik, som fremstilledes i det il-khanidiske Iran, formodentlig i Kashan, selvom en ældre tradition henførte typen til omegnen af den moderne by Sultanabad.
Fadets form minder om importeret kinesisk porcelæn, og mange af motiverne på denne keramik – fønikser, traner, hjorte, harer og blomster – er ligeledes af fjernøstlig oprindelse. Karakteristisk er ligeledes brugen af en tyk begitning, der – som her – lader den ulæselige, arabiske pseudoindskrift stå frem i svagt relief. En beslægtet keramik fremstilledes dog også i Syrien.