Fad af frittegods bemalet med lustre over en opak, hvid glasur
Mongolernes ødelæggelser var ikke i stand til at kue fremstillingen af kunst i Mellemøsten i længere tid, og dette fad dateret i 1268 viser f. eks., at de højt specialiserede keramiske værksteder i Kashan hurtigt genoptog produktionen.
Den fjernøstlige indflydelse, mongolerne bragte med sig, viser sig i fadets form, som kopierer kinesisk celadon-porcelæn, og i nogle af blomsterne. Den komplicerede, geometriske dekoration er derimod rendyrket islamisk. Med udgangspunkt i en seksbladet blomst udfyldes fadet af et intrikat fletværk med basis i en oktagon. Det består af otte hvide bånd med otte knæk, der skiftevis løber over og under hinanden.