Kugleformet flaske af grønt glas med røde tråde
Flasken har en enkel, men elegant dekoration. I det mørkegrønne glas optræder der lakrøde elementer, som i forbindelse med glasmassens opblæsning og rotationen på glaspiben har afsat sig i store, trådagtige forløb.
Beslægtede flasker er blevet fundet i Syrien i forbindelse med udgravningen af et umayyadisk bygningskompleks. Andre flasker er fundet i den iranske by Nishapur, i arkæologiske lag, der kan dateres til det 9.-10. århundrede.
Det virker derfor mest sandsynligt, at denne flaske stammer fra den tidlige islamiske periode, om end flaskens form og dekorationstypen allerede kendes fra det 4.-5. århundredes Iran.