Skål af lergods, dækket af en hvid begitning, ridset og bemalet med gulbrunt og grønt i en klar glasur. Sgraffito-type
Skåle af denne type er udgravet i det østlige Middelhavsområde som i 12. og 13. århundrede domineredes af kristne korsfarerstater og kongedømmet Armenien, og det er formodentlig også der, at de er produceret. Typen er blevet kaldt Port St. Symeon ware efter en frankisk havneby vest for Antiochia.
Sgraffito-teknikken kendes tilbage fra det 9. århundrede og anvendtes i middelalderen både i islamiske og kristne områder. I denne skål blandes de to kulturer yderligere, idet den er forsynet med et kors samt seks kufi-lignende palmetdekorationer, der er blevet læst som laka (til dig).