Skål af frittegods, bemalet med lustredekoration over en klar glasur. Tell Minis-type
Tell Minis-keramik udgør et vigtigt stadie i den syriske keramikproduktion frem mod Raqqa-keramikken. Navnet Tell Minis stammer fra den høj mellem Hama og Aleppo, hvor ca. 100 stykker keramik udgravedes i 1959. De var i en fantastisk bevaringstilstand og kendetegnet ved nogle tekniske særpræg. De var udført i frittegods, sjældnere i lergods, men altid med en forholdsvis tynd skærv. Desuden havde størsteparten en ringfod, der indad var skråt afskåret, så genstandene kun hvilede på en smal kant.
Frittegodsteknikken, brugen af lustre samt dekorationernes stil tyder på en snæver sammenhæng med fatimidiske keramik. Derfor er det blevet foreslået, at Tell Minis-keramikken er udført i Syrien af egyptiske keramikere, der var udvandret i forbindelse med de voksende uroligheder i Det Fatimidiske Rige. Andre fund har vist, at Tell Minis-keramik fremstilledes flere steder i Syrien i det 12. århundrede, også i Raqqa. Med sine 14 stykker rummer Davids Samling en af de største grupper i verden af Tell Minis-keramik.