Tre fragmenter af en frise af rød sandsten indhugget med indskrift i naskh
Indien har en ældgammel tradition for stenhugning, der efter de muslimske erobringer i løbet af det 12. århundrede fandt en ny udtryksform i forbindelse med opførelsen af moskeer, madrasaer og gravmonumenter. Deres facader og indre rum udsmykkedes med monumentale friser med arabiske indskrifter – først og fremmest citater fra Koranen.
I dette tilfælde er der i den røde sandsten indhugget en formanende passage fra sura 59, vers 18: ”[Lad enhver se på], hvad han har lagt op til en kommende dag! Frygt Gud! Gud ved, hvad I gør. Vær ikke …”.
Ordene i den kursive skrift flettes organisk sammen i flere niveauer over og under hinanden, og enkelte steder skyder en palmet ud i tekstfeltet fra den flade indramning.
I dette tilfælde er der i den røde sandsten indhugget en formanende passage fra sura 59, vers 18: ”[Lad enhver se på], hvad han har lagt op til en kommende dag! Frygt Gud! Gud ved, hvad I gør. Vær ikke …”.
Ordene i den kursive skrift flettes organisk sammen i flere niveauer over og under hinanden, og enkelte steder skyder en palmet ud i tekstfeltet fra den flade indramning.