Bord af støbt og graveret bronze
Man kender en del småborde med trebenede fødder, et selvstændigt skaft og en lille bordplade. De kan normalt deles i tre, og meget tyder på, at de har været brugt til at stille lamper på. Det forskelligt facetterede skaft, den hvælvede fod og den flade bordplade er alle overdådigt graveret med palmetter, en flot, geometrisk fletværksmedaljon samt en kursiv indskrift mod en baggrund af ranker.
På Museum of Islamic Art i Cairo findes et næsten identisk bord signeret af en vis Ibn al-Makki. På dette er indskriften graveret i en lidt gammeldags kufi-kalligrafi, hvilket kunne indikere, at bordet i København er det yngste af de to.