Skål af lergods dækket af en tynd, hvid begitning og bemalet med gult, grønt og mangan under en klar glasur. Fayyum-type
Skålens mørkviolette linjer danner et radialt mønster, der samtidig adskiller de grøn- og gulfarvede partier. Der er tale om en ret enkel dekorations-type, der i det 9.-11. århundrede var udbredt lige fra Nishapur og Susa i Iran til Fayyum og Fustat i Egypten.
Skålen her er tættest beslægtet med de egyptiske eksemplarer, der traditionelt går under betegnelsen ”Fayyum-type”. Sådanne skåle værdsattes i samtiden også uden for den islamiske verden.
En lignende egyptisk skål blev anvendt som dekoration på kirketårnet i det norditalienske kloster Pomposa, der opførtes 1063-66.
Skålen her er tættest beslægtet med de egyptiske eksemplarer, der traditionelt går under betegnelsen ”Fayyum-type”. Sådanne skåle værdsattes i samtiden også uden for den islamiske verden.
En lignende egyptisk skål blev anvendt som dekoration på kirketårnet i det norditalienske kloster Pomposa, der opførtes 1063-66.