Lakbogbind med slagscener fra Shahnama
Af de sorte inskriptioner i guldkartoucherne fremgår det, at bogbindet er et arbejde fra Ahmeds værksted i Isfahan fra året 1274 hijra = 1857/58. Både for- og bagside prydes af en scene, hvor den persiske helt Rustam med sin karakteristiske dragt af tigerskind og sin hjelm af leopardskind er i kamp med en fjende mellem to hære. Modstanderen, der er ramt i øjnene af en todelt pil, er den persiske prins Isfandiyar.
Et typisk element i slagscener og jagtmotiver fra Qajar-perioden er et udtalt ”hierarkisk perspektiv”, hvor de vigtige personer er gjort unaturligt store i et ellers naturalistisk landskab.
Prototyperne til denne stil er en serie oliemalerier med den ridende konge på jagt, udført for Fath Ali Shah (1797-1834).