Miniature fra et eksemplar af al-Sarais Nahj al-Faradis (Paradisets Veje)
Davids Samling ejer fire sider med syv malerier fra et hidtil næsten ukendt manuskript, som bestiltes af timuride-fyrsten Abu Said (r. 1451-1469).
Manuskriptet omhandler profeten Muhammads mystiske himmelrejse – miraj, der udgik fra Jerusalem og bragte ham til både Paradis og Helvede. Rejsen foregik på Buraq, et vinget væsen, der oftest skildres med en hesteagtig krop og et kvindeansigt. Som ledsager på færden havde Muhammad ærkeenglen Gabriel (Jibril).
På miniaturen ses til venstre en gigantisk hvid hane, der er så stor, at dens hoved rager op til Guds trone, og dens fødder står på jorden. Kunstneren har søgt at illustrere størrelsen ved at lade hanens ben og hale overskride billedets ramme. Muhammad, som i dette og en del samtidige manuskripter skildres uden slør for ansigtet, vender sig med en spørgende gestus mod Gabriel, der forklarer, at hanen er den engel, som holder styr på tiden, og som kalder de troende til bøn.