Mihrab-flise hugget i marmor
Marmorflisen viser en niche med en olielampe, hvis brændende flamme stikker højt op over lampens kant. På hver side af olielampen gentages Guds navn, ”Allah”. Dette motiv har en symbolsk betydning pga. det såkaldte lysvers i Koranens sura 24. Mens Gud hér sammenlignes med alverdens lys, så svarede en brændende olielampe i en niche til Muhammeds profetiske lys ifølge de tidlige muslimske teologer.
Marmorflisen har sandsynligvis været anvendt som mihrab i en moske – bedenichen mod hvilken den troende muslim forretter sin andagt.
De fede palmetter i det centrale hjulornament udgør en særlig ghaznavidisk variant af den dekorationsform, der udvikledes i abbasidernes Irak. De to lavstammede søjler afspejler derimod en påvirkning fra indisk kultur.