Skål af lergods dækket af en hvid begitning med indridset dekoration under en klar glasur med farvede stænk
Dekorationen på denne skål er som så megen anden samanidisk kunst inspireret af dekorationen fra abbasidernes Irak, og de irakiske pottemagere var på deres side muligvis inspirerede af kinesiske forbilleder – såkaldt Tang splashed ware.
De grønne, gule og brunlige stænk løber ud i den klare glasur og skaber et tilsyneladende tilfældigt, men alligevel planlagt mønster. Den underliggende indridsede dekoration er rent islamisk og fremstår med lerets rødbrune farve mod den hvide begitning. Denne sgraffito-teknik skulle senere blive en populær dekorationsform, der eksporteredes videre til Europa.