Tæppevægt af marmor indlagt med halvædelsten (pietra dura)
Pietra dura, dette at indlægge marmor eller en anden stenart med halvædelsten og andre hårde materialer, er en teknik, som kom til Indien fra Italien omkring 1600. I Indien havde dekorationsformen sit højdepunkt i det 17. århundrede og meget samtidig arkitektur, f.eks. Taj Mahal, har indlagte plantemotiver af denne type.
Tæppevægte, mir-i-farsh (tæppets herre), forekommer oftest i sæt på fire, og de var beregnet til at holde lette sommertæpper på plads, hvis der kom en brise.
Tæppevægtens elegante dekoration, der primært udgøres af liljer i en ornamental og en mere naturalistisk form, består af karneol, lapis lazuli, rav og grønt glas indlagt på en grund af bladguld, hvilket forhøjer glansen i de transparente materialer.