Dolk med greb af guld indlagt med emalje og rubiner, med tilhørende skede
I mogul-periodens Indien anvendte mænd også smykker i rigt mål – både ornamenter i turbanerne, halssmykker og ringe. Den samme iøjnefaldende pragt, som kendetegnede mange af disse mandssmykker, kom også til udtryk i samtidens våben – den type genstande, der i den øvrige islamiske verden udgjorde mændenes vigtigste smykkelignende pryd.
Skæftet på denne elegante dolk er indlagt med et tæt mønster af stiliserede blomster, udført i grøn, hvid og lyseblå emalje. Den rudimentære parerbøjle og knappen er dekoreret med blade samt enkelte rubiner – der får knappen til at minde om et hoved. Plantedekorationer af denne art ses på meget andet indisk kunsthåndværk fra det 18. århundrede.