Miniature opklæbet på et albumblad. ”Portræt af Sayyid Shah Kallimullah Husayni”
Portrætgenren var en af de genrer, der i det 17. århundrede for alvor frigjorde sig fra blot at være illustration til en tekst, og i det samme århundrede nåede det indiske portrætmaleri måske sit ypperste.
Maleriet i Deccan var ofte i forhold til mogulkunsten mere farvemættet, eksotisk og til tider excentrisk. Dette gælder også det fremragende portræt af Sayyid Shah Kallimullah Husayni, der var en nær ven til Golcondas sidste hersker Abu’l-Hasan inden landet erobredes af stormogulen Aurangzeb i 1687. Den fedladne, rigt klædte Sayyid ligner unægtelig mere en hofmand end en hellig mand.
Maleriet i Deccan var ofte i forhold til mogulkunsten mere farvemættet, eksotisk og til tider excentrisk. Dette gælder også det fremragende portræt af Sayyid Shah Kallimullah Husayni, der var en nær ven til Golcondas sidste hersker Abu’l-Hasan inden landet erobredes af stormogulen Aurangzeb i 1687. Den fedladne, rigt klædte Sayyid ligner unægtelig mere en hofmand end en hellig mand.