Miniature fra et eksemplar af al-Sarais Nahj al-Faradis (Paradisets Veje)
Miniaturen, der ligesom 13/2012 og 14/2012 stammer fra et manuskript omhandlende Muhammads mystiske himmelrejse (miraj), viser Profeten og ærkeenglen Gabriel (Jibril) ved Kawthar-dammen foran en af de rigt udsmykkede porte til Paradis. Både de ribbede kupler og de flisebeklædte vægge er, ligesom den samtidige arkitektur fra Centralasien, dækket af en rig planteornamentik af forskellig type. Ved dammen står utallige drikkekar af guld og jade eller celadonglaseret keramik, fra hvilke de troende kan slukke tørsten efter Dommedags trængsler.
Selve Paradishaven med dens mange spirituelle såvel som mere sanselige glæder er ikke skildret i dette smukke maleri, og ingen billedkunstner har formodentlig evnet at beskrive den så intenst for de troende, som Koranen og senere skriftlige skildringer kunne.
Af museets syv malerier fra dette manuskript er det raffinerede ”Paradisets Port” det, der tydeligst peger frem mod timuridemaleriets kunstneriske zenit i slutningen af det 15. århundrede.
Selve Paradishaven med dens mange spirituelle såvel som mere sanselige glæder er ikke skildret i dette smukke maleri, og ingen billedkunstner har formodentlig evnet at beskrive den så intenst for de troende, som Koranen og senere skriftlige skildringer kunne.
Af museets syv malerier fra dette manuskript er det raffinerede ”Paradisets Port” det, der tydeligst peger frem mod timuridemaleriets kunstneriske zenit i slutningen af det 15. århundrede.