Miniature fra et eksemplar af al-Sarais Nahj al-Faradis (Paradisets Veje)
På dette maleri, der er signeret af Ali al-Sultani, peger Gabriel på en gigantisk engel, som atter peger på Englen med de 70 hoveder.
Manuskriptet er affattet på middeltyrkisk med det uighuriske alfabet, der anvendtes i det timuridiske Centralasien. Det er bestilt af Timurs oldebarn Abu Said og er i mange henseender en kopi af et manuskript, der udførtes for Timurs søn Shah Rukh omkring 1437. Dette manuskript befinder sig i dag på Bibliotheque nationale i Paris. Begge manuskripter har øverst på siderne osmannisk-tyrkiske noter.
Man har længe ment, at der under Abu Said ikke fandtes et atelier i Herat, der kunne producere bogkunst på højt niveau. Disse malerier dementerer formodningen og forklarer, hvorfor der under Husayn Bayqara (r. 1469-1506) kunne forekomme en kunstnerisk opblomstring, i hvilken bl.a. Irans største maler Bihzad deltog.