Miniature fra et eksemplar af al-Jazaris Kitab fi marifat al-hiyal al-handasiyya. ”En vinskænkende automat”
Det mekaniske geni al-Jazari var i tjeneste hos artuqiderne i Diyarbakir, da han omkring 1205 afsluttede ”Bogen om sindrige mekaniske indretninger”. Den indeholdt beskrivelser af menneskelignende metalautomater som denne, men også dørhåndtag og kombinationslåse meget lig eksempler i Davids Samling (38/1973 og 1/1984).
Manuskriptet er kopieret i 1315, og selvom dragten med tiraz-bånd om ærmerne og den karakteristiske hat er i overensstemmelse med samtidig muslimsk mode, så er stilen som i meget andet ”arabisk maleri” præget af kristen maletradition – f.eks. ansigtets fysiognomi, glorien og kjortlens folder.