Flise af frittegods, formpresset og dekoreret med rødt og bladguld over en blå glasur. Lajvardina-type
Skribenten Abu’l-Qasim, der kom fra en pottemagerfamilie i Kashan, kalder omkring 1300 denne type keramik for lajvardina – af lapiz lazuli – selvom glasuren er baseret på kobolt, og han skriver videre, at den på det tidspunkt havde fortrængt minai-keramikken. Begge typer var kostbare, da de krævede to brændinger.
Flisen har sammen med andre dannet en lang frise på en bygning. Kombinationen af kinesisk inspirerede føniksfugle, et motiv der kom til Iran med mongolerne, og en Koran-indskrift er egentlig usædvanlig. Det er kun sjældent, at figurative motiver ses i religiøse sammenhænge.