Hane af støbt, modelleret og udskåret frittegods bemalet med blåt, turkis og mangan under en klar glasur

Store keramiske figurer som denne og sfinksen (Isl 56) var med den daværende teknologi vanskelige at fremstille og brænde. De krakelerede let eller faldt simpelthen sammen. De manganviolette, turkise og blå glasurer samt den udskårne dekoration er typiske for den såkaldte laqabi-keramik, men hvor glasurerne på en horisontal flade holdes på plads af den skårne dekoration, gælder det ikke for et stående objekt som denne.

Selvom begge dyr må betragtes som fabelvæsener, har kunstneren formået at skildre den vagtsomme og aggressive hane med alle dette dyrs naturlige egenskaber.