Flise, i 2 dele, bemalet med brogede farver under en klar glasur
I løbet af det 17. århundrede dalede kvaliteten i keramikken fra Iznik. Samtidig fik man konkurrence fra et andet produktionssted, Kütahya. Her havde mange af pottemagerne en armensk baggrund og i løbet af det 18. århundrede udvikledes et særligt udtryk, der måske tydeligst viser sig i de værker, som fremstilledes til de kristne menigheder i Det Osmanniske Rige. Koloritten i denne keramik er mere polykrom og ofte uegal samt mere transparent, og gul bliver blandt andet en fremtrædende farve.
Det figurative andagtsbillede, ”Madonna med Jesusbarnet” er malet i en enkel stil, der naturligvis er baseret på kristen ikonografi. Mange beslægtede stykker kan ses i den armenske Sankt Jacob Katedral i Jerusalem