Skål af lergods med indridset dekoration i en hvid begitning samt bemalet med grønt og mangan i en gullig glasur (Bamiyan-type)
Keramik fra Bamiyan udførtes såvel i rødt lergods som i hvidt frittegods. Skålene af lergods er oftest dekoreret med sgraffito-teknik. Dekorationen er indridset i den hvide begitning eller bortskrabet, så lerets røde farve kommer frem. Herefter er genstandene yderligere dekoreret med farver i en transparent glasur og brændt.
Bamiyan-keramikkens skåle, både dem af ler- og frittegods, har ofte indvendigt på spejlet spor efter den trefod, som har været brugt til at stable dem under brændingen.
Bamiyan-keramikkens skåle, både dem af ler- og frittegods, har ofte indvendigt på spejlet spor efter den trefod, som har været brugt til at stable dem under brændingen.