Miniature opklæbet på pap. ”En fyrste med sin elskede”
I 1727 grundlagde maharaja Jay Singh 2. af Amber byen Jaipur, og fra en af disse to byer stammer dette følsomme og menneskeligt ægte portræt af en fyrste og hans elskede. Stilen er tydeligt påvirket af mogul-kunsten, og det er foreslået, at det monumentale maleri er et posthumt portræt af stormogulen Shah Jahans ældste søn og tronfølger Dara Shukoh og dennes hustru Nadira Banu Begum.
Under Shah Jahans sygdom i 1657 kom det til en magtkamp mellem den milde Dara Shukoh og hans yngre bror Aurangzeb, der vandt, og i 1659 lod han Dara Shukoh halshugge. Samtidig spærrede han Shah Jahan inde i Agra, hvorfra han resten af sine dage kunne se over på sin hustrus grav – Taj Mahal.