Miniature opklæbet på et albumblad. ”En fyrste modtager en gesandt”
Maleriet er signeret af Nidhal Mal. Han havde arbejdet for mogulkejseren Muhammad Shah (1719-48), men var en af de kunstnere, som forlod Delhi, da hoffet efterhånden begyndte at miste sin betydning. Han drog mod øst til Lucknow i Awadh, en af de provinser, der nu under ledelse af lokale guvernører opnåede en de facto selvstændighed i det hensygnende mogulrige.
Det er omdiskuteret, hvem maleriets centrale person er. Han ses også på et andet maleri tilskrevet Nidhal Mal, hvor han imidlertid er gengivet i en paladshave siddende under en baldakin.1 Man har foreslået, at der var tale om Shuja al-Dawla, guvernør over Awadh (1754-75).2 Der kunne også være tale om Raja Newal Rai, der i 1740’erne var viceguvernør i Awad, og som døde 1751. Hans navn optræder nemlig på et tredje maleri, der tilsyneladende gengiver den samme fyrste, og desuden skulle et element ved hans tøj tyde på, at der er tale om en hindu-fyrste. Hans jama åbner nemlig i venstre side modsat muslimernes, der traditionelt åbnedes i højre.3
Under alle omstændigheder er der tale om en fyrste, der sidder ved en jharokha, den type karnapvindue i paladset, hvorfra de indiske herskere lod sig beskue af deres undersåtter. Han er ved at modtage en - i forhold til ham selv - mørklødet gesandt, der bringer en skrivelse i en silkepose. En tjener bagved står parat med et turbansmykke, som gesandten utvivlsomt får som en modgave. I baggrunden ses sandstensnicher med importeret kinesisk porcelæn.