Flaske af klart glas dekoreret med farvet emalje samt forgyldning
Dekorationerne på denne flaske udgøres af to arabiske inskriptioner, der hylder en unavngiven sultan, svungne arabesker i blåt, hvidt, rødt og guld samt fire gyldne fisk. På trods af sine stærke farver er udsmykningen præget af en luftighed, der også lader det transparente glas stå frem, og man må forestille sig, at lysspillet i glasset og den indeholdte væske har komplimenteret dekorationerne.
Guldet og den farvestrålende emalje er malet på overfladen af den færdigformede og afkølede flaske. Herefter har man forsigtigt genopvarmet hele genstanden, indtil bemalingens komponenter smeltede og hæftede på glasvæggen. Processen indebar en betydelig risiko for, at flasken revnede eller smeltede, og har derfor krævet streng temperaturkontrol og nøjagtig viden om hhv. flaskeglassets og farvernes smeltepunkter.1
Den islamiske tradition for emaljeret og forgyldt glas er knyttet til Syrien og Egypten i perioden ca. 1200-1500. Formmæssigt er denne flaske nært beslægtet med en anden emaljeret glasflaske, som er blevet tilskrevet Syrien til midten af det 13. århundrede. 2 Kalligrafien, der kombinerer træk fra naskh- og thuluth-skriften, taler dog for en lidt senere datering.
På senere glasobjekter fra det 14. århundrede bliver dekorationerne gradvist mere dækkende. Samtidig erstattes arabeskerne af østasiatiske blomstermotiver, og inskriptionerne skrives i monumental, ren thuluth-skrift. Denne stil eksemplificeres af en glaskumme med lotusmotiver (Isl 223) og en moskelampe med koranvers (D 32/1986).
Guldet og den farvestrålende emalje er malet på overfladen af den færdigformede og afkølede flaske. Herefter har man forsigtigt genopvarmet hele genstanden, indtil bemalingens komponenter smeltede og hæftede på glasvæggen. Processen indebar en betydelig risiko for, at flasken revnede eller smeltede, og har derfor krævet streng temperaturkontrol og nøjagtig viden om hhv. flaskeglassets og farvernes smeltepunkter.1
Den islamiske tradition for emaljeret og forgyldt glas er knyttet til Syrien og Egypten i perioden ca. 1200-1500. Formmæssigt er denne flaske nært beslægtet med en anden emaljeret glasflaske, som er blevet tilskrevet Syrien til midten af det 13. århundrede. 2 Kalligrafien, der kombinerer træk fra naskh- og thuluth-skriften, taler dog for en lidt senere datering.
På senere glasobjekter fra det 14. århundrede bliver dekorationerne gradvist mere dækkende. Samtidig erstattes arabeskerne af østasiatiske blomstermotiver, og inskriptionerne skrives i monumental, ren thuluth-skrift. Denne stil eksemplificeres af en glaskumme med lotusmotiver (Isl 223) og en moskelampe med koranvers (D 32/1986).