Låg af messing, graveret og indlagt med guld og sølv samt en sort substans
Det er ret usædvanligt at finde tidlige indlægningsarbejder, der endnu i dag har deres guld i behold. Dette fint indlagte låg har sandsynligvis hørt til en større kande med en lang tud. Der er overleveret flere af denne karakteristiske type, der anvendtes til håndvask, med et lignende fladt låg. Nogle af dem bærer indskrifter, der fortæller, at de blev udført i perioden 1220-60 i byer som Mosul og Damaskus.
Den tvedelte, guldindlagte indskrift på dette låg rummer alene forskellige gode ønsker til kandens unavngivne ejer. Imellem indskriftens to dele ses modstillede fugle i et fletværk. Modstillede påfugle indrammer også lågets centrale medaljon. Den indeholder en tronende figur, der holder et månesegl foran brystet – et traditionelt symbol for Månen.