Miniature. ”En ridende fyrste på falkejagt”
I 1687-88 indtog mogulkejseren Aurangzeb de sidste to Deccan-sultanater Golconda og Bijapur og samlede magten over området i sin nye by Aurangabad. Mange malere fra de besejrede sultanater strømmede nu hertil og kom til at arbejde side om side med kolleger uddannet ved mogulhoffet i Delhi. Resultatet blev en ny stil, der kombinerede Deccan-maleriets eksotisme og farveintensitet med mogulernes sobre naturalisme.
Dette overdådige maleri viser tydeligt sammensmeltningen af de to traditioner. Motivet med den fyrstelige rytter omgivet af tjenere er tydeligt inspireret af mogulkunstens formelle hersker-portrætter, men de overdådige tekstiler er dekoreret i en rig og kontrastfyldt farveskala, som røber indflydelsen fra Deccan-traditionen. Den ceremonielle alvor, der præger mange mogulmalerier, afbrydes desuden af den orangeklædte pages overraskende øjenkontakt med beskueren.
Landskabet, som processionen glider igennem, har samtidig noget eksotisk over sig. Forgrunden er oversået med farverige blomster, mens mellemgrundens sære klippeformationer indeholder flere ”skjulte” dyrebilleder, bl.a. en løve og en vandspyende okse yderst til højre. I den fjerne baggrund bag en diminutiv by marcherer en hær med vejende faner, felttegn, trompeter og pauker, som næsten kunne minde om en luftspejling. Hæren, som flankeres af to engle, er givetvis fyrstens hovedstyrke, som han midlertidigt har forladt for at jage.
Den seneste forskning peger på, at rytteren forestiller Muhammad Bidar Bakht (1670-1707), der omkring år 1700 var mogulernes guvernør i Aurangabad. Kunstneren bag portrættet er endvidere blevet identificeret som Afzan Ali Khan, en mogulmaler tilknyttet hoffet i Aurangabad, som malede flere portrætter af Muhammad Bidar Bakht op gennem 1680’erne.1
Muhammad Bidar Bakht var søn af prins Azam Shah (4/1980), som var mogulkejseren Aurangzebs søn og tronarving. Både Bidar Bakht og hans far blev dræbt under arvefølgestriden efter Aurangzebs død i 1707, og magten gik herefter til Azam Shahs halvbror Bahadur Shah (12/2015).
Dette overdådige maleri viser tydeligt sammensmeltningen af de to traditioner. Motivet med den fyrstelige rytter omgivet af tjenere er tydeligt inspireret af mogulkunstens formelle hersker-portrætter, men de overdådige tekstiler er dekoreret i en rig og kontrastfyldt farveskala, som røber indflydelsen fra Deccan-traditionen. Den ceremonielle alvor, der præger mange mogulmalerier, afbrydes desuden af den orangeklædte pages overraskende øjenkontakt med beskueren.
Landskabet, som processionen glider igennem, har samtidig noget eksotisk over sig. Forgrunden er oversået med farverige blomster, mens mellemgrundens sære klippeformationer indeholder flere ”skjulte” dyrebilleder, bl.a. en løve og en vandspyende okse yderst til højre. I den fjerne baggrund bag en diminutiv by marcherer en hær med vejende faner, felttegn, trompeter og pauker, som næsten kunne minde om en luftspejling. Hæren, som flankeres af to engle, er givetvis fyrstens hovedstyrke, som han midlertidigt har forladt for at jage.
Den seneste forskning peger på, at rytteren forestiller Muhammad Bidar Bakht (1670-1707), der omkring år 1700 var mogulernes guvernør i Aurangabad. Kunstneren bag portrættet er endvidere blevet identificeret som Afzan Ali Khan, en mogulmaler tilknyttet hoffet i Aurangabad, som malede flere portrætter af Muhammad Bidar Bakht op gennem 1680’erne.1
Muhammad Bidar Bakht var søn af prins Azam Shah (4/1980), som var mogulkejseren Aurangzebs søn og tronarving. Både Bidar Bakht og hans far blev dræbt under arvefølgestriden efter Aurangzebs død i 1707, og magten gik herefter til Azam Shahs halvbror Bahadur Shah (12/2015).