Skål af lergods bemalet med blåt i en opak, hvid glasur
Denne type elegant svungne skåle, udført af fint, gult ler og dækket af en opak, hvid glasur, var de irakiske pottemageres originale svar på kostbare, hvide porcelænsskåle importeret fra Kina. I en teknik, som poetisk er kaldt ”blæk i sne”, bemaledes den ubrændte glasur med koboltpigmenter – den teknik som under navnet majolica eller fajance skulle blive den fineste i Europa helt ind i det 18. århundrede, hvor man lærte at fremstille porcelæn.
Mange af disse skåle har en indskrift der lyder ”Udført af …” og så kommer kunstnerens navn, der – ligesom her – kan være meget svært at tyde, men som senest er læst som ”Abu’l-Baqi”.
Mange af disse skåle har en indskrift der lyder ”Udført af …” og så kommer kunstnerens navn, der – ligesom her – kan være meget svært at tyde, men som senest er læst som ”Abu’l-Baqi”.