Bæger af klart glas med slebet dekoration
Omvendt-kegleformede bægre, der hviler på en lille fod, udgør en velkendt type i den abbasidiske periode. Sådanne bægre har ofte slebne eller reliefslebne dekorationer. Dette mundblæste bægers yderside er først blevet slebet så langt ned, at de to horisontale profiler står frem i relief. Dernæst er der i båndet mellem dem udført et ensartet mønster i relief med stiliserede fugle, hvis vinger her er udformede som de palmetter, der pryder meget af den samtidige kunst.
Fugle var et yndet motiv i perioden. Deres typer og symbolik var af underordnet karakter i forhold til det ornamentale potentiale, som deres svungne linjeforløb frembød. I nogle tilfælde var fuglenes konturer også udformet, så de samtidig dannede arabiske ord.