Kenotaf af udskåret valnøddetræ fra Mahmud Khayranis mausoleum i Aksehir
Kenotafen – et kisteformet mindesmærke placeret over den afdødes grav – stod oprindeligt på en større og tilsvarende rigt udskåret kasseformet del, side om side med to lignende gravmonumenter af træ.
Trækisten vidner om den høje kvalitet af træskærerarbejder, der skabtes i Anatolien under rumseljukkerne. Typisk er de mange, svagt indadvendte spiraler, som former vinløvets skud og bladenes ender. Indskrifterne på kenotafen omtaler på poetisk vis forskellige aspekter af døden og paradiset, mens den afdødes navn, Sayyid Ali ibn Muhammad ibn Mahmud, optræder på den kasseformede del, der i dag befinder sig i Museet for Tyrkisk og Islamisk Kunst i Istanbul.