Dække af bomuld broderet med silke
Kaukasus hørte indtil Gulistan-freden fra 1813 med til Det Persiske Rige.
Her udførtes i det 18. århundrede en række broderier, der gerne var formet over en central polygon, som i dette prægtige eksemplar. Hertil kom stiliserede planteornamenter, træer og dyr samt i sjældnere tilfælde menneskelige figurer. Med deres ornamentik og rige, men lidt dystre farveholdning kan de minde om kaukasiske dragetæpper med rod i nomadekulturens verden.
I lighed med disse skiller broderierne sig ud fra den mere forfinede og internationalt orienterede hofkunst, der produceredes i de iranske hovedbyer.